02/01/2026 0 Kommentarer
Tak for julehjælpen
Tak for julehjælpen
# Nyheder

Tak for julehjælpen
Stor julehjælp uddelt i Tårs Sogn 2025
Få dage før jul kunne sognepræsten i Tårs sammen med 3 medlemmer af Tårs Menighedsråd bringe hele 49 købmandspakker med dejlige købmandsvarer ud til sognets betrængte familier og til småt bemidlede enlige pensionister.
Forud for udbringningen havde sognets præst Katrine Kjeller Petersen og næstformand i menighedsrådet Edith Vaihøj taget imod ansøgninger om julehjælp.
Når det lykkedes at imødekomme alle ansøgningerne, skyldes det, at vi også dette år har modtaget en stor donation fra Superland i Tårs via købmandsforeningens Erhversdrivende Fond KFI.
Menighedsrådet takker KFI for den store donation og Ole Thomsen og de ansatte i Superland for et rigtig godt samarbejde omkring tilblivelsen af julehjælpepakkerne.
Med de stigende priser på fødevarer håber vi, at julehjælpspakkerne har bidraget til en god jul i de hjem, vi kom ud til.
Tårs Menighedsråd
Kommentarer