børnekor

 

♪♪♪♪♪♪♪  ER DU VILD MED AT SYNGE? SÅ SE HER!  ♪♪♪♪♪♪♪maj 2019 11børnekor

 

I år vil koret være delt op i et børnekor (2. – 3. klasse) og et ungdomskor (4. – 9. klasse).

Børnekoret øver i sognegården torsdage kl. 13.30 til 14.30

Ungdomskoret øver i sognegården onsdage kl. 15.00 til 16.15

 

Vi synger mange forskellige slags musik i korene – lige fra salmer, klassisk og årstidssange til popsange og gospel. Indimellem synger vi også kanons og sange med dans og bevægelse til. Til kor får du trænet stemmen og du lærer at synge rent, at synge sammen med andre, og vi øver os i at synge kanons og flerstemmigt. Du lærer også lidt om noder.

Vi starter alle korprøver med at hygge os med lidt at spise og drikke.

Ca. 12-14 gange om året medvirker vi ved gudstjenester og koncerter i kirken og andre steder. Det er mest spaghetti-gudstjenester og andre familiegudstjenester, vi synger til. Vi deltager også i korstævner og koncerter uden for kirken.

Det er gratis at gå til kor, men det forventes, at man så vidt det er muligt, møder op til prøver og optrædener.

Du kan kontakte korleder Anne Risager, hvis du vil meldes ind i koret eller høre nærmere på tlf. 51205051 eller e-mail: anne.risager.nielsen@gmail.com