aug 10 ons
Q-koret øver @ Tårs kirke
19:00
aug 16 tirs
Konfirmandindskrivning 2023 @ Tårs kirke
17:00

Tirsdag d. 16. august kl. 17.00, bydes næste års konfirmander, med forældre, velkommen til en lille gudstjeneste i Tårs Kirke. Her vil der blive orienteret om undervisningsforløbet, der begynder dagen efter, onsdag d. 17. august kl. 7.55 for A-klassen, og torsdag d. 18. august kl. 7.55 for B-klassen. Alle med bopæl her i sognet, men som går i skole andetsteds kan også blive konfirmeret i Tårs Kirke. Dette gælder både hvis man ønsker konfirmandundervisning her eller andetsteds.

Ingen tilmelding nødvendig, man skal bare møde op ved indskrivningsgudstjenesten.

Kirkegårdsvandring @ Tårs kirkegård
19:00
Kirkegårdsvandring @ Tårs kirkegård

Tirsdag den 16. august, kl. 19.00 indbydes borgerne i Tårs og omegn endnu engang til kirkegårdsvandring. Vores kirkegårdsleder, Martin Sonne, vil lede vores vandring rundt på kirkegården, med start ved våbenhuset.

 

Aftenens tema ”fremtidens kirkegård”, vil være en forlængelse af kirkegårdsvandringerne i august sidste år i maj måned i år. Ved de tidligere vandringer har det overordnet handlet om kirkegårdens historie og nutid. I foråret berørte vi kort fremtidens muligheder for kirkegården, hvor Martin Sonne også lagde op til diskussion og eftertanke. Det er denne snak, vi vil gå lidt dybere ind i ovenstående aften.

 

Kirkegårdsvandringen rundes af med en andagt i kirken ved Kirsten Munkholt, efterfulgt af kaffe og kage i Sognegården.

 

Vel mødt til en spændende aften på Tårs kirkegård.