Spaghettigudstjeneste i Tårs Kirke.

Kom og vær med til en festlig gudstjeneste, hvor børnene er i centrum.

Vi starter i kirken kl. 17.00. Der skal vi åbne kufferten og se, hvad den gemmer af spændende ting. Vi skal synge sammen – høre en historie fra bibelen – og måske får vi også besøg af Ronja og Pelle. Gudstjenesten varer ca. 30 min.

Når vi er færdige i kirken, går vi i sognegården. Her spiser vi spaghetti/pasta og kødsovs sammen, mens vi hygger os. Aftensmaden er gratis, og opvasken klarer vi.

Vi er tidligt færdige, så de mindste kan nå hjem og blive puttet i ordentlig tid.

Håber vi ses – og tag bare hele familien med.

???????????????????????????????