Sogneaften, torsdag den 25. okt. kl. 19.30 i Sognegården

Merlin

Sogneaften torsdag den 25. oktober kl. 19.30 i Sognegården.

Foredrag med Foto-Henning alias Henning Kristensen.

På flagdagen den 5. september 2017 fik F-16 piloten, MET, og Foto-Henning udgivet bogen ”Merlin – Oplevelser på danske vinger”.

I forbindelse med forarbejdet til bogen var Henning med Merlin-besætningerne på vagter, øvelser og træningsmissioner for at samle historier, beskrive oplevelser og tage billeder til bogen.

Henning fortæller og viser billeder fra både øvelser og skarpe missioner, som blev til historierne i bogen.

Der er beretninger om liv og død – både i fredelige Danmark, men også på mission ude i verden.

Henning fortæller også om de specielle arbejdsforhold der er ved at fotografere fra bagsædet af et F-16 fly – og om at være udsendt soldat, både på jorden og i luften.

MET og Henning har tidligere fået udgivet ”F-16 – oplevelser på danske vinger” i 2011 og ”Hercules – Oplevelser på danske vinger” i 2015.

Fælles for alle bøgerne er, at honorarer og overskud går ubeskåret til Soldaterlegatet, som støtter danske soldater, som er kommet galt af sted på missioner som udsendt soldat for Danmark.

Der vil blive mulighed for at købe bogen ”Merlin – Oplevelser på danske vinger” og få den signeret.