Sogneaften i sognegården, torsdag den 28. febr. kl. 19.30

Emil Nolde, strand

Anja Kjølby Sogneaften i sognegården,

torsdag den 28. feb. Kl. 19.30.

 

”Menneske eller blot maler”

 

Mød vendelboen Anja Kjølby,

højskolelærer i Sønderjylland med et helt enestående kendskab til Emil Nolde.

Mød en engageret fortæller.

Emil Noldes liv og hans billedkunstneriske arbejde er en spændende fortælling om bondesønnen, der ville være maler. Det stod ikke i kortene at Emil, der blev født på kanten af marsken i den lille by Nolde, lige øst for Tønder, skulle ende med at blive en af de største ekspressionistiske malere i det 20. århundrede. Med jernvilje, fighterånd, lyst og talent satte Nolde dog alt ind på kunsten – og vandt trods mange kampe og nederlag.

Hør om Noldes farverige liv og kom tæt på hans værker i et foredrag, der stiller skarp på Noldes mange facetter og tidens holdninger til ekspressionistisk kunst.

Alle er velkomne.