Sæsonstart for B&U korene og Q-koret

DSC02966

SÆSONSTART FOR B&U-KORET

Om få uger starter kirkens børnekor og ungdomskor op igen efter sommerferien. De to kor optræder ofte sammen som ét kor, men korprøverne er opdelt efter alder. Børnekoret, som i år er for 2.-3. klasse øver torsdage kl. 13.30-14.30 i sognegården. Første gang bliver torsdag d. 23. august. Ungdomskoret, som er for 4.-8. klasse øver onsdage kl. 15.10 til 16.20 i sognegården. Første gang bliver onsdag d. 22. august.

Til kor synger vi alle mulige slags musik lige fra salmer og gospel til årstidssange og popsange. Vi arbejder med at træne stemmen, synge rent og synge sammen, og vi øver os i at synge kanons og flerstemmige sange. Indimellem synger vi sange med dans og bevægelse eller fagter til.

B&U-koret medvirker ved ca. 10-12 gudstjenester eller koncerter om året, så som spaghettigudstjenester, høstgudstjeneste, BUSK-gudstjeneste, Lucia-optog, julekoncert, forårskoncert og koncert på Bålhøjcentret. En gang om året tager vi til korstævne, hvor vi synger sammen med en masse andre kor fra Nordjylland. Vi har desuden en årlig hyggeaften, hvor vi hygger os og overnatter i sognegården.

Hvis du vil meldes ind i koret eller høre nærmere, kan du kontakte korleder Anne Risager på anne.risager.nielsen@gmail.com eller mobil: 51205051.

 

Q-KORET

Kirkens nyoprettede kvindekor, Q-koret, starter efter en kort men god forårssæson op igen onsdag den 5. september. Vi øver onsdage kl. 19-21 i sognegården med en lille pause midtvejs.

 I foråret prøvede vi kræfter med forskellige musikgenrer: afrikanske sange, gospel, popsange, kanons m.m. og vi fik også lært en del salmer i forbindelse med vores medvirken til et par gudstjenester. Vi vil fortsætte i samme stil, evt. med et par klassiske korstykker undervejs. Koret er allerede meget velsyngende, men vi tager gerne imod nye medlemmer. Du kan kontakte korleder Anne Risager på anne.risager.nielsen@gmail.com eller 51205051, hvis du vil høre nærmere eller meldes ind i koret.