Adgang til Morild kirke kan aftales hos kirkegårdsleder Martin Sonne, tlf.: 20 47 99 29

morildkirke_klokke

1900-tallets første årti blev der bygget en del nye kirker i Danmark. I København var det Københavns Kirkefond, der stod for byggerierne, men i det øvrige land var det denye menighedsråd, der som en af deres første opgaver så muligheden for at forbedre kirkelivet ved at bygge nogle flere kirker. Det var nok inspirationen fra København sammen med de lange afstande til de oprindelige sognekirker, der betingede beslutningen om at bygge Morild kirke.

En væsentlig årsag til ønsket om at bygge var, at der var lange afstande fra de tre nærmeste sognekirker fra Morild. Fra Tårs var afstanden ca. 13 km, fra Lendum ca. 5 km og fra Torslev ca. 6 km. På den tid var rejsemulighederne helt anderledes end blot 50 år senere. Man måtte gå, hvis man ikke havde cykel eller hestevogn til rådighed. Så med disse muligheder – eller mangel på samme – var det nok en nem beslutning at bygge en kirke og måske danne et nyt sogn. I området boede der væsentligt flere mennesker end i 1900-tallets sidste fjerdedel. I Morilds område var der ca. 30 gårde med familier og medhjælpere, og i den lille by boede der også flere end i en senere tid. I de tilstødende sogne Torslev og Lendum boede der et lignende antal, så befolkningsunderlaget svarede til, hvad der var i mange af de vendsysselske landsogne, man kunne sammenligne sig med.

altertavle

En byggekomite blev nedsat efter en del møder mellem de tre menighedsråd og præsterne i de tre sogne. Komiteen bad arkitekt Carl Valdemar Harild om at tegne kirken, og efterfølgende fik bygmestrene Kresten Knudsen og Lavrids Andersen opgaven med at opføre kirken, der stod færdig og blev indviet 22.august 1909 af biskop over Aalborg stift, Christen Vilhelm Victor Møller. Kirken er bygget af overhvidtede mursten på en smuk sokkel af tilhuggede natursten. Gavlene er kamtakkede og taget er teglhængt. Kirken er bygget i jugendstil, der på en heldig måde falder uden for den stil, de fleste andre kirker, der blev bygget i samme tidsperiode, er bygget i. Med sine hvidkalkede mure ligger den højt og synligt i det vendsysselske landskab og vidner om en befolknings vilje til at ville have en kirke i deres nærområde.

Tanken var så, at kirken skulle betjenes på skift af de tre sognepræster i de tre sogne, men her led de gode ideer og tanker sit første knæk. Morild kirke var kommet til verden i Tårs sogn, så det blev i alt væsentligt præsten i Tårs, der kom til at forrette tjeneste i Morild kirke. Dette problem blev i alle kirkens leveår løst på højst forskellig måde, men sådan at den befolkning, det var hensigten at betjene, fik den kirkelige betjening, den havde brug for og på den måde, som det var ideen med kirkebyggeriet. Siden blev befolkningstallet reduceret betydeligt, og alle beboerne fik bedre transportmuligheder, der ikke nødvendiggjorde to kirker i Tårs sogn. Men nu ligger den der og skal betjene befolkningen hver søndag.

doebefont_morild

Kirken består af kor og skib. Den er således uden tårn, og klokken er derfor ophængt i en klokkestabel, der står i kirkegårdens østre side.

I koret findes alter og altertavle samt døbe font. På overgangen mellem kor og skib i korbuen findes prædikestolen og i skibets vestlige ende orglet på pulpituret. Alter, tavle, font og stol er muret af tilslebne røde mursten. Orgelpulpituret er en trækonstruktion. Dåbsfadet er skænket af menigheden og lærer A. Eriksen i forbindelse med kirkens 50 års jubilæum i 1959; dåbskanden er skænket af Johannes Larsen, »Fælden«.

Alteret er forsynet med bordplade af granit. Det samme gælder dåbsskålen i døbefonten. Billedet på altertavlen er et freskomaleri udført af Hansen-Reistrup forestillende »den gode hyrde«. Samme kunstner har udført et maleri over indgangsdøren, forestillende en engel med et bånd med påskriften »Gud alene æren«. Over korbuen ses et bånd af solsikker og lignende bånd i mindre format over en niche i korets nordvæg. Oprindeligt var der også et bånd på skibets vægge over stolestaderne indeholdende en brun linie med et gult aks med kornblade mellem stolerækkerne. Dette blev dog senere i 1934 ved kirkens 25 års jubilæum kalket over, da det var for vanskeligt at rengøre og kalke ved siden af.

indgangsdoeren_morild

Skibet består foruden af prædikestolen af ca. 140 siddepladser og af orgel på pulpitur. I de første mange år til ca. 1920 – var kirken uden orgel. Men på dette tidspunkt donerede Kate Rottbøl, Klosterskoven, et orgel til kirken. Det var et frobenius-orgel med 3 stemmer. Orglet blev anbragt på et pulpitur, der strakte sig over hele skibets vestvæg og dækkede vestvinduet delvis. I de første år blev det betjent af en bælgtræder, men da der kom elektricitet til Morild og dermed også til kirken, erstat-tedes han af en eldrevet pumpe. Dette orgel holdt til en januardag i 1981, hvor det midt under prædiken sagde sit sidste suk. Et nyt orgel fra Bruno Christensen, Terkelsbøl, blev indsat og indviet pinsen 1982. Det har seks stemmer og pedal. Pulpituret blev udført af en lokal snedker-mester og tegnet af arkitekt Arne Jensen, Østervrå.

Fra våbenhuset har man adgang til toilet og loft. Under våbenhuset er der udvendig indgang til fyrrum. På kirkegården findes klokkestabelen med klokken, der er ophængt i 1988 efter at den gamle klokke ikke kunne mere. Den er nu stillet op ved kirkens søndre side. På kirkegårdens nordlige del med adgang til Rævmosevej findes servicebygningen, bygget 1988. Kirkegården har to indgange, dels den nordlige fra Rævmosevej og dels den vestlige fra Morild kirkevej. Begge låger er nye og leveret af lokale håndværkere i sidste fjerdedel af det 20. århundrede. Kirkegården er indhegnet af et lavt dige samt beplantning. Dens meget kuperede terræn giver den et smukt udseende.

klokkestablen