DSC02958

Onsdag den 18. april kl. 19 startede vi et nyt kor op ved Tårs kirke. Det er et kor for den lidt yngre generation af sangglade kvinder i Tårs. Idéen til koret er opstået i forbindelse med babysalmesang i kirken, hvor nogle mødre har været interesseret i at fortsætte med at synge efter babysalmesangsforløbet. Man er naturligvis også velkommen, selv om man ikke har gået til babysalmesang.

Korprøverne kommer til at ligge onsdag 19-20.30 i sognegården. Indimellem vil vi også øve i kirken.

Vi vil prøve kræfter med forskellige genrer såsom klassiske korværker, danske sange og salmer, gospel, afrikanske sange og popsange. Der bliver også stemmetræning og øvelser i at synge flerstemmigt.

Selv om det er musikken, der er i højsædet, vil vi selvfølgelig også lægge vægt på, at det skal være sjovt og hyggeligt at synge i kor! Ca. midtvejs i korprøven bliver der en kaffepause, hvor der er tid til at snakke og spise kage!

Du kan kontakte kirkesanger og korleder Anne Risager på mobil: 51205051 eller e-mail: anne.risager.nielsen@gmail.com, hvis du vil være med i koret eller høre nærmere.

Der er ikke optagelsesprøve til koret.