dsc_0957

Velkommen til konfirmander 2016-17

Snart er skoleferien forbi, og det betyder for jer, der skal i 7. kl., at I også får mulighed for at gå til konfirmationsforberedelse.

Alle har ret til at blive konfirmeret i egen sognekirke. Man kan gå til undervisning lokalt eller hos en anden præst og så komme hjem og blive konfirmeret i egen kirke.

Tårs

  1.  Der er introduktionsaften tirsdag den 16. aug. kl. 19.00 i Tårs Kirke
  2.  Undervisningen begynder onsdag den 17. aug. kl. 8.00 i konfirmandstuen ved præstegården
  3. Konfirmationsgudstjenesterne bliver: Lørdag den 29. april kl. 10.30 – Søndag 30. april kl. 10.00 og søndag den 7. maj kl. 10.30

Bemærk venligst, hvis du er tilflytter, at der i Tårs er gl. tradition for, at man vælger selv, hvilken dag man ønsker konfirmation.

Ugilt

  1. Der er indskrivning af konfirmander ved gudstjenesten søndag den 21. aug. kl. 10.30 i Ugilt kirke
  2. Undervisningen begynder torsdag den 25. august kl. 8.25 i konfirmandstuen ved Ugilt præstegård. Undervisningen følger Lørslev Friskoles ringetid. Menighedsrådet sørger for transport. Det praktiske aftales søndag den 21. aug. efter gudstjenesten.
  3. Konfirmationsgudstjenester bliver: Lørdag den 6. maj kl 10.30 og søndag den 7. maj kl 9.00 Man vælger selv hvilken dag konfirmationen ønskes.

Begge hold

  1. Der er konfirmandlejr på Hvide Klit den 9. – 11. september.
  2. Der undervises af mig og den nye kollega, som forhåbentlig snart kommer. Jeg kan træffes på mobil 40 36 10 83 og på mail kimu@km.dk , hvis der er usikkerhed og spørgsmål.

Jeg glæder mig til at se jer!

Kirsten Munkholt