Julemusik i Tårs kirke

Tine Lilholt & Søren Rasmussen (II) kopi

Dagen før juleaften er langt de fleste juleindkøb forhåbentlig klaret og julestemningen ved at indfinde sig. Lillejuleaften kan man nyde en lille times julemusik i Tårs kirke med korsang, fløjtespil og fællessalmer.

Abildgård kirkes voksenkor 2018
Abildgård kirkes voksenkor fra Frederikshavn vil synge både dansk, engelsk og tysk julemusik. Koret vil synge både ved orglet og foran i kirkens kor.

Der indledes med processionssalmen “O kom, o kom Immanuel”, der følges op en helt ny salme i samme meditative stil: “Gå i lyset med mørket”. Begge salmer fortolker adventstidens forventning til Jesu komme.

Sammen med organist Søren Rasmussen ved orglet vil koret synge tre kendte julesalmer i smuk bearbejdelse af komponisten Finn Evald: “Velkommen igen Guds engle små”, “Fra himlen kom en engel klar” og “Lad det klinge sødt i sky”. Senere vil koret synge tre bearbejdelser med julerosen som tema bl.a den legendariske “En rose så jeg skyde” af Prætorius helt tilbage fra middelalderen. Endelig afslutter koret med tre engelske Christmas Carols og Bach’s berømte “Jesu bleibet meine Freude”

Tine Lilholt & Søren Rasmussen (II) kopiPå den instrumentale side kan man desuden nyde fløjtespilleren en Tine Lilholt, der sammen med Søren Rasmussen ved klaver og orgel vil spille uddrag fra Bach’s berømte h-moll Suite, der afsluttes med det berømte tema fra DR’s hæderkronede musikprogram fra 70′erne “Musikhjørnet”. Der vil desuden blive spillet et “Christmas medley” over kendte julemelodier med klaverledsagelse foran i kirken. Her kan man bl.a nyde “Silent Night”, “Joy to the world” og “O come all ye Faithfull”

Endelig får de julestemte tilhørere selv lejlighed til at synge med på et par fællessalmer. Midtvejs i koncerten spiller organist Søren Rasmussen nogle små finurlige variationer over den gamle katolske julehymne “Ave Mari Stella” af komponisten Peter Møller.

Der er gratis adgang til koncerten, der begynder kl 16.00. Ved koncerten bliver der mulighed for at give et bidrag til menighedsrådets julehjælp.