Højskoleaften i Tårs Sognegård, torsdag den 30. jan. kl. 18.30

Henrik Jensen, forfatter

Højskoleaften i Tårs sognegård

Torsdag den 30. januar kl. 18.30

En aften med

Forfatter Henrik Jensen

”Det ordentlige menneske”

Ordentlighed er kittet i samfundet, i fællesskabet og

vores omgang med hinanden. Når ordentligheden forvitrer,

falder de forpligtende fællesskaber fra hinanden.

 

Pris for denne aften er

incl. spisning og drikkevarer kr. 125,00

Tilmelding senest fredag den 24. januar

til Carsten Skovsgaard tlf. 2024 4734

 

Alle er velkomne til en spændende aften.

 

 

”Det ordentlige menneske”

Det ordentlige menneske er et, som ikke bare kan opføre sig pænt og imødekommende over for andre, men som på mærkværdig vis er i stand til, i stort som småt, også at se tingene fra andres synsvinkel og forholde sig til sig selv med distance. Som kan se sig selv i forhold til pligten, og ikke bare til rettighederne. Som formår at trække grænser for sig selv, men vel at mærke også for andre. Som stiller rimelige krav til sig selv, og også til andre.

Det ordentlige menneske giver sit eget liv værdi ved at give andres liv værdi. Det er en genvej til fællesskab uden store ideologiske armbevægelser. Skønheden og tilfredsstillelsen ved at gøre sin pligt og at være der for andre er ikke uvæsentlig.

Det er aldrig for sent at blive et ordentligt menneske! Lad os begynde i dag, lad os øve os sammen! Øve os i at blive et, øve os i at forvente, at andre er et. Lad os hive hinanden op ved hårene!