GLÆDELIG PÅSKE! Kære konfirmander, konfirmandforældre, samt alle andre i Tårs sogn.

paaskeliljer (2)

I år kan vi fejre mindedage for 2. verdenskrigs begyndelse og afslutning i vort land. Der bliver dog færre, der husker og var med dengang. Derfor er vi også mange, der aldrig har prøvet at leve i en tid, hvor vi ikke selv kunne planlægge og bestemme over den nærmeste fremtid.

Nu har et corona-virus og en pandemi taget den selvbestemmelse  fra os. Vi kan derfor ikke selv bestemme, hvornår f.eks årets konfirmationer kan gennemføres. Jeg håber, at det som nu planlagt kan blive i juni. Men jeg ved i skrivende stund lige så lidt om det, som I andre.

Der blev meldt ud, at vi skulle flytte konfirmationerne til efter pinse. Nu forlyder det, at vi præster efter påske vil få besked om, hvorvidt de nye konfirmationsdatoer holder. Måske skal alle konfirmationer flyttes igen og udsættes til september eller senere.

Jeg beklager. Men ingen skal blive syge af at komme i kirken, og alle bedsteforældre skulle jo også gerne leve og kunne komme med.

Om den fortsatte undervisning ved jeg heller intet, men skal I konfirmander ikke i skole, så skal I heller ikke til undervisning hos mig. De tomme rammer og lærreder til at male konfirmationsordene på ligger klar i sognegården, og gid det snart må lykkes, at vi kan mødes og male på dem.

”Et sted i nattens indre bliver sent til tidligt.”  skriver forf. Martin A Hansen. Et sted i mørket vender det, og mørke bliver til lys. Et sted i frygten findes sprækkerne, hvor lys strømmer ind, og glæden kan blive til. Glæden ved dagen og dette nu, men også glæden over at vore døde har det godt i opstandelsen hos Gud

”Et sted i nattens indre bliver sent til tidligt.” 

Det er hvad påskens evangelium giver os håb om for nu og altid:
”Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op.” Og de så, at stenen var væltet fra indgangen til graven. Og de gik derind og i halvmørket i gravhulen talte en engel til dem og sagde: ”Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.”

 

Som forårssolen morgenrød
stod Jesus op af jordens skød
med liv og lys tillige;
derfor, så længe verden står,
nu efter vinter kommer vår
livsalig i Guds rige.

 

Som fuglekor i mark og lund
lovsynger vår i allen stund
med deres toner søde,
så alle tunger, trindt om land,
lovsynge dødens overmand
i påske-morgenrøde!

 

Som blomster alle står i flor,
som skoven grønnes, kornet gror
ved vårens kræfter milde,
så blomstrer alt i Jesu navn
og bærer frugt til folkegavn,
som årle, så og silde.

                   N.F.S. Grundtvig 1846.

 

Kirsten Munkholt