Festivalkoncert i Tårs kirke

logovf

2019-08-14 Tårs kirke Rita SfaraMusikerne ved årets Vendsyssel Festival-koncert i Tårs kirke kommer fra Italien. Onsdag den 14. august fremfører ægteparret Rita Sfara og Mario Verdicchio orgelkoncert og 4-hændig klavermusik. Der bliver lejlighed til at høre orgelmusik af Johann Sebastian Bach og Felix Mendelsohn samt klavermusik for 4 hænder af César Franck og Franz Schubert.

Rita Sfara er uddannet ved konservatoriet i Parma med diplomeksamen i pianoforte. Efterfølgende uddannede hun sig med diplomeksamen i cembalo ved konservatoriet i Piacenza.

Foruden stor aktivitet som koncertmusiker især som pianist, hvor hun bl.a. danner duo med sin ægtefælle Mario Verdicchio, er hun en dedikeret underviser på musikfakultetet ved universitetet i Parma.

2019-08-14 Tårs kirke Mario Verdicchio - fotoMario Verdicchio er uddannet som koncertorganist og pianist ved konservatoriet i Parma. Han har en stor koncertvirksomhed som koncertorganist i Italien, hele Europa og i USA. Han har indspillet adskillige CD’ere med et stort repertoire af orgelmusik – både barokmusik, romantisk orgelmusik og nyere orgelmusik.

Mario Verdicchio er professor i orgelspil ved konservatoriet i Parma, hvor han har uddannet mange fremragende italienske organister.

Koncerten begynder kl 19.30 Entre kr. 100,- (Børn gratis). Læs evt mere om hele festivalen på www.vendsysselfestival.dk